Self-compassion

Hvordan passer man på sig selv i en travl hverdag som læge? Hvad kan man selv gøre i sin hverdag for at mindske risikoen for udbrændthed? Det er nogle af de spørgsmål vi dykker ned i.

Af Lene Lund Andersen

Billede af Daniela Holzer fra Unsplash

Måske du har oplevet en situation, der minder om denne. Du er på en travl aftennattevagt. Telefonen ringer nærmest nonstop, og samtidig ligger der fire patienter, og venter på at du kommer og tilser dem i akutmodtagelsen. Fra sengeafdelingen ringer sygeplejerskerne og spørger, om du ikke lige kan rette noget medicin, og desuden ligger Jørgen og har meget ondt. Kunne du ikke lige kigge på ham? Du gør dit bedste for at få løst opgaverne hurtigt og effektivt, så du kan nå mest muligt, og patienterne skal vente mindst muligt. Dagen efter på vej hjem, føler du dig faktisk en lille smule udbrændt. Som yngre læge tænker du, at det godt nok er lidt tidligt i din karriere at have det sådan. Men det er vel bare sådan det er at være læge? Du skal vel bare tage dig sammen, det gør alle andre jo?

Men skal det faktisk være sådan at være læge? Der er ikke meget at gøre ved de ydre omstændigheder. Der er travlt i sundhedsvæsenet, det ændrer sig nok ikke lige foreløbigt. Men hvad kan vi så gøre?

Det er netop det, self-compassion handler om. Vi kan gøre noget med vores indre og den måde, vi tackler travlheden, vores egne forventninger til os selv i dagligdagen og ønsket om at kunne møde patienter og pårørende med empati. 

Vi starter med at se på de følelsesregulerende systemer, der er en forsimplet måde at beskrive, hvordan vores hjerne agerer i forskellige situationer.

De følelsesregulerende systemer

1.     Trusselssystemet
   Her kan vi befinde os, når vi oplever stort arbejdspres, uklare eller modstridende krav, store følelsesmæssige krav, forandringer, konflikter eller frygt for at begå fejl. Kan udløse følelser som angst og frygt. Vi handler ved at være ”klar til kamp” eller ved at blive vrede for at beskytte os selv mod noget ubehageligt. Tænk over, hvad der kan aktivere dit trusselssystem privat og professionelt. 
   
   
2.     Motivationssystemet
   Her kan vi befinde os, når vi føler os motiverede og engagerede for at nå et mål eller er på udkig efter nye muligheder. Vi føler begejstring, når noget lykkes, og vi oplever belønning for vores anstrengelser. Det kan fx udløses af mad, magt, travlhed på jobbet eller motion. Tænk over, hvad der kan aktivere dit motivationssystem privat og professionelt.

3.     Det beroligende system
   Her kan vi befinde os, når vi oplever tryghed, tilknytning eller nærvær og kontakt med andre mennesker. Vi lader op til den næste opgave, og har omsorg, tolerance og accept for vores egne reaktioner, oplevelser og følelser. Tænk over, hvad der aktiverer dit beroligende system privat og professionelt.
   

Det man kan bruge de tre følelsesregulerende systemer til er blandt andet at erkende, hvor du selv er på et givent tidspunkt. Hvis du fx erkender, at du er i trusselssystemet, har du mulighed for at forholde dig til, om det er det rigtige sted at være i forhold til den opgave, du skal løse. Vi kan på den måde træne vores bevidsthed og reagere bevidst og fra et mere afbalanceret sted i stedet for at reagere med en automat reaktion både overfor patienter, kollegaer og os selv. 

Overgange

En måde at blive mere bevidst på er at have øje for overgange mellem situationer.

Et eksempel på at bevidstgøre overgangen, kan være at gå langsomt fra den ene opgave til den næste, mens du lægger mærke til dine fødder i stedet for at skynde dig videre. En anden måde kan være at stoppe op og stå/sidde stille et øjeblik, mens du bevidst trækker vejret dybt og giver dig selv lov til at processere det hændte. Det kan også være at blive opmærksom på at lade arbejdet ligge, når du klæder om og har fri. 

Ved at bruge overgangen bevidst, kan du bedre mærke efter, hvad du selv har brug for, hvilken opgave, der giver bedst mening at gå videre til, samt være mere klar til at møde den næste patient på en empatisk måde.

Små pauser

Små pauser i løbet af dagen kan hjælpe dig til at have dig selv med. Mindfulness er en metode man kan anvende i selv korte pauser til at blive bevidst om det, der foregår i dig uden at dømme. Det kan være at mærke dit åndedræt, at mærke dine fødder, trække vejret dybt, eller kigge ud af vinduet i et par minutter uden at foretage dig noget andet. Disse øvelser kan hjælpe dig til at mærke dig selv og din krop, og du vil komme mere over i det beroligende system.

Find dine egne strategier

At begynde og lægge mærke til dine egne behov, oplevelser og reaktioner er en måde at blive mere robust i lægelivet og undgå udbrændthed. En måde at gøre det på, er at have blik for overgange i løbet af dagen og give dig selv små pauser. Det kræver noget arbejde af dig selv at indarbejde nye vaner. Vælg fx en metode og prøv den af i en uges tid, hvor du er meget bevidst om at gøre det. 

Eksempler på hvordan man kan bruge en pause eller en overgang

• Tag en dyb indånding, mærk åndedraget.
• Tæl dine åndedrag, tæl fx til 10 åndedrag og start forfra.
• Mærk dine fødder, når du går.
• Gå langsomt mellem opgaver. 
• Kig ud af vinduet i et par minutter.
• Gå en tur ned af gangen.

Læs meget mere