Fejlbarlighed

Hvordan skal vi forholde os til fejl i vores arbejde som læger? Er det noget vi for alt i verden skal forsøge at undgå? Eller skal vi fejle ofte, så vi kan lære noget af vores fejl? Og hvordan lærer man egentlig af sine fejl?

Af Lene Lund Andersen

Billede af Jackson Simmer fra Unsplash

I vores dagligdag som læger laver vi fejl. Mange af os, mig selv inklusive, frygter at lave fejl. For nyligt lavede jeg selv en næsten-fejl, jeg var lige ved at ordinere penicillin til en penicillinallergiker, her viste sundhedsplatformen sig dog fra sin gode side og advarede mig, og jeg undgik en fejl, der kunne have haft konsekvenser. Vi har altså sat meget i system for at undgå fejl, men vi er mennesker, og fejl vil blive ved med at opstå.

Hvad er fejl

Der er en lang række årsager til vi fejler: uopmærksomhed, utilstrækkelighed,  læringssituationer, innovation og forskningsprojekter. Amy Edmondson forklarer i sin bog om tre forskellige typer af fejl.

• Basale fejl
  er fejl, der kan undgås hvis man gør sig umage og tilegner sig tilgængelig viden.

• Komplekse fejl 
  er fejl der sker når forskellige hændelser og mindre, ofte ubetydelige, fejl ender i en større fejl, ofte med negative konsekvenser. Ofte er det en fejl, der kunne være stoppet på vejen, hvis man havde gjort opmærksom på nogle af de mindre fejl, eller var stoppet op undervejs og havde gennemgået forløbet. 

• Intelligente fejl
  er de fejl, som vi gerne vil lave flere af. Det er de fejl, vi laver, når vi prøver noget nyt, velovervejet, som vi tænker vil virke. Når det så en gang imellem ikke virker, er det en fejl, men en fejl vi kan lære af. 

Hvordan fordrer vi den rigtige slags fejl

Når vi har et arbejdsmiljø med psykologisk tryghed, kan vi forebygge basale og komplekse fejl. Når alle tør at ytre sig, kan vi hjælpe hinanden med at undgå at overse ting til gode for patientens behandling og patientsikkerhed, og når vi tør spørge om hjælp, kan vi undgå fejl på grund af uvidenhed.

Illustration inspireret af Amy Edmondson, der beskriver forholdet mellem psykologisk tryghed og fejlkultur.

Hvad kan du selv gøre

Som uddannelseslæger skal vi lære en masse nye ting, og det er dermed uundgåeligt at lave fejl undervejs. Nogle ting man kan gøre selv for at lave den rigtige slags fejl og altså undgå basale fejl, er fx:

• Forbered dig og læs op på tilgængelig viden
• Tænk over, hvad der gik galt og hvilke ting der gjorde, at det gik galt, og dermed hvad du kan gøre anderledes næste gang.
• Undersøg, forstå og accepter din egen del i årsagen til, at fejlen skete.
• Følg checklister og brug dem aktivt fx på operationsstuen.
• Støt dine kollegaer, når de har lavet en fejl 
• Spørg om hjælp
• Vælg det rigtige og nogle gange besværlige frem for det bekvemme 
• Opsøg eller dan en kollegial sparringsgruppe, hvor man kan drøfte fejlkultur, dele fejl og læringsudbytte heraf.
• Opsøg eller dan en kollegial læsegruppe, hvor man kan få ny inspiration og læring omkring forskellige emner blandt andet fejlkultur. Det kan give rum for sparring og god anledning til at få læst nogle bøger.

Hvad kan afdelingen gøre

Som afdeling kan man understøtte et psykologisk trygt miljø ved at lave rum til deling af fejl. Erfarne læger kan være kulturbærere ved at påtale egne fejl og ved at fejl undersøges nysgerrigt og ikke fordømmende ved konferencer. I kirurgien er der nogle steder kultur for at afholde Mortalities and Morbidities (M&M) konferencer, hvor alvorlige komplikationer undersøges systematisk.

Systemet for Utilsigtede hændelser er et godt eksempel på et system, hvor fejl undersøges nysgerrigt med henblik på forebyggelse af fremtidige fejl fremfor fordømmelse eller straf.

Kilder