Organisering af den lægelige videreuddannelse / Inspiration

Har du styr hvordan organisationen omkring din lægelige uddannelse er bygget op? Hvem udarbejder målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer, godkender dine kompetencer, fører tilsyn med afdelingernes uddannelsesmiljø og så videre? Og hvad er egentlig en PKL eller en inspektor? Hvorfor er det overhovedet relevant at vide noget om, og hvilke niveauer kan man selv påvirke med sit engagement?

Af Christian Skjoldvang Andersen

Billede af Shawn fra Unsplash

Uddannelsens interessenter

Jeg levede længe i relativt lykkelig uvidenhed omkring de store træk i organisationen omkring lægers videreuddannelse. Og hvis man ikke har haft brug for at agere indenfor organisationen, kan det også virke lidt uvedkommende. Men så snart man begynder at engagere sig i lægers uddannelse, som hovedvejleder, UKYL, UAO, eller gennem specialeselskaberne, bliver det pludselig interessant at forstå, hvem ens samarbejdspartnere er, og hvem deres samarbejdspartnere er.

Organisation af lægelig videreuddannelse i den enkelte afdeling

Det er først og fremmest de enkelte afdelingers og hospitalsledelsers ansvar at gennemføre lægelig videreuddannelse. Hjertet i uddannelsesarbejdet på en afdeling vil ofte være “uddannelsesteamet”. Afhængigt at afdelingens størrelse og udformning kan uddannelsesteamet være en mere eller mindre defineret størrelse, men består som udgangspunkt af afdelingens uddannelsesansvarlige (ledende) overlæge (UA(L)O) og afdelingens uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL). Det er afdelingens størrelse som afgør, om der kun er en UAO/UKYL eller om der er plads til flere. Cheflægen kan deltage i uddannelsesteamet, men vil ofte mere fungere som en nær samarbejds- og sparringspartner. Uddannelsesteamet søger gennem samarbejde med afdelingsledelsen, hovedvejledere og daglige kliniske vejledere, samt andre personalegrupper at organisere og kvalificere afdelingens uddannelsesarbejde.

Organisering af lægelig videreuddannelse på hospitalerne

De forskellige hospitaler kan være organiseret lidt forskelligt, men typisk vil de enkelte afdelingers uddannelsesteam være samlet i et hospitals LVU råd med formandskab af den lægefaglige vicedirektør og en koordinerende UAO. Nogle hospitaler har en uddannelseskoordinerende overlæge, som har til opgave at koordinere og udvikle uddannelse på tværs af afdelingerne og være bindeled mellem direktionen og afdelingernes uddannelse.

Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (RRLV) og Regionale Videreuddannelsessekretariat

Der findes på landsplan tre videreuddannelsesregioner: Øst, Syd og Nord, som hver er betjent af et regionalt videreuddannelsessekretariat. Det regionale videreuddannelsessekretariat betjener det regionale videreuddannelsesråd, specialernes videreuddannelsesråd og ansættelsesudvalg.

I specialernes videreuddannelsesråd sidder repræsentanter (oftest UAO) fra de uddannelsesgivende afdelinger, samt en repræsentant fra Yngre Læger og fra specialeselskabets yngre læge forening. Forpersonen for de specialespecifikke uddannelsesråd er specialets PKL. PKL’erne er samlet i et PKL-forum, som har til formål at yde medicinsk pædagogisk støtte og uddannelse.

Den postgraduate kliniske lektor (PKL)

Den postgraduate kliniske lektor (PKL) er formand for de specialespecifikke uddannelsesråd. PKL’en har til opgave at fungere som bindeled mellem de uddannelsesgivende afdelinger, uddannelsesrådet og det lægelige videreuddannelsesråd. Desuden vil PKL’en besøge de enkelte uddannelsesgivende afdelinger årligt og kan understøtte disse og deres UAO’er.

Vejlederfora

Vejlederfora benyttes i mange afdelinger for at hovedvejledere kan samle information og sparre omkring de enkelte uddannelseslæger og generelle udfordringer som hovedvejleder. Det er særligt vigtigt i store afdelinger, hvor kontakten mellem hovedvejleder og uddannelseslæge kan være sporadisk.

Målbeskrivelsen

Målbeskrivelsen er den samlede beskrivelse af alle uddannelsens elementer og hvilke teoretiske og praktiske kompetencer en læge skal opnå for at gennemføre KBU, intro eller speciallægeuddannelse inden for et givent speciale. Målbeskrivelsen udgives af Sundhedsstyrelsen i tæt samarbejde med de lægevidenskabelige selskaber (LVS udarbejder målbeskrivelsen, men SST skal godkende).

Målbeskrivelsen indeholder, udover en beskrivelse af de kompetencer, som skal opnås, også anbefalinger til læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder for de enkelte specialer.

Som for eksempel dette udklip fra målbeskrivelsen for KBU-uddannelsen, hvor de enkelte kompetencer gennemgås i skematisk form.

Du bør orientere dig i målbeskrivelsen, når du starter din uddannelsesstilling, og bruge den som en rettesnor for, hvad du forventes at kunne, når du til sidst står ved vejs ende.

Vær opmærksom på, at for dig i hoveduddannelse skal du orientere dig i to målbeskrivelser, den specialespecifikke for dit speciale og den fælles for din gren af lægegerningen, fx er der en målbeskrivelse for det fælles intern medicinske forløb for alle de intern medicinske specialer og en målbeskrivelse for de fælles kirurgiske forløb for de kirurgiske specialer. Nogle steder kalder man de fælles forløb for ”common trunk”.

Uddannelsesprogram

Uddannelsesprogrammet er den konkrete plan for hvordan og hvornår målbeskrivelsen skal opnås for det enkelte uddannelsesforløb. Her er et eksempel fra et hoveduddannelsesforløb i intern medicin: lungemedicin i Videreuddannelsesregion Øst.

Dette uddannelsesprogram beskriver i alt 19 forskellige kompetencer fordelt på forløb på 4 matrikler. I uddannelsesprogrammet er specificeret under hvilket uddannelseselement/sted og til hvilket niveau kompetencen skal opnås. Til hver kompetence hører et kompetencekort.

Forløbene og uddannelsesprogrammerne udarbejdes af de regionale specialespecifikke uddannelsesråd (se nedenfor), og det godkendes af det regionale videreuddannelsesråd.

For KBU er der et fælles uddannelsesprogram for hver videreuddannelsesregion (der er tre, Øst, Syd og Nord).

For introduktionsstillinger og almen medicin laver den enkelte afdeling sit eget uddannelsesprogram – spørg om det, når du overvejer at søge en introstilling.

Inspektorordningen

Har din afdeling haft inspektorbesøg? Eller måske har du læst en inspektorrapport inden du skulle starte på en afdeling? Inspektorordningen er skabt for at støtte kvalitet og udvikling i uddannelsesarbejdet på de enkelte afdelinger. Det sker ved at inspektorerne, som oftest er læger inden for specialet, men fra en anden region, kommer på besøg og gennemgår uddannelseskvaliteten på afdelingen. Inden besøget udfører afdelingen en selvevaluering i samarbejde mellem uddannelsesteamet og afdelingens øvrige læger. Det fører til en rapport med en status og gode råd til forbedring. En dårlig rapport kan føre til at afdelingen ikke kan have læger i uddannelse indtil manglerne er udbedret. Det er sundhedsstyrelsen som driver inspektorordningen. Du kan som yngre læge i hoveduddannelse blive juniorinspektor.

Hvis du er nået så langt...

… så ved du nu lidt mere om den lægelige videreuddannelses organisationer og interessenter. Hvis du er nysgerrig på mere viden så læs i kilderne herunder. Ønsker du at påvirke organisationen bag lægelig videreuddannelse er afdelingens uddannelsesteam ofte den bedste mulighed, men man kan også arbejde gennem de specialespecifikke selskaber eller lægeforeningen.