At være hovedvejleder for en uddannelseslæge er en vigtig rolle. Den omfatter ansvaret for at følge uddannelseslægens kompetenceudvikling, afholde vejledermøder samt at have øje for uddannelseslægens trivsel og udvikling i afdelingen. Hvis du skal til at være hovedvejleder for første gang, eller ønsker inspiration til rollen, så læs med herunder. 

Som uddannelseslæge har man en hovedvejleder, der, sammen med uddannelseslægen, har hovedansvaret for, at uddannelsesforløbet gennemføres. I hverdagen er det dog ikke givet, at man har særligt meget arbejdstid med sin hovedvejleder. Her er det ofte andre læger fra afdelingen, der giver vejledning, supervision og feedback som en del af deres arbejdsdag. Denne uformelle rolle kaldes klinisk vejleder eller daglig klinisk vejleder. I indlægget herunder vil vi gennemgå, hvad rollen som klinisk vejleder indebærer, og hvordan man som uddannelseslæge bedst udnytter muligheden for kliniske vejledning.

Når man starter i en uddannelsesstilling, vil man ofte støde på 360-gradersfeedback i sin målbeskrivelse som en kompetencevurderingsmetode. Men hvad går det egentlig ud på, og hvad skal du gøre som uddannelsessøgende læge? Hvad er din rolle som hovedvejleder i forbindelse med 360-gradersfeedback?

Vi har nok alle sammen hørt, at det er vigtigt at sætte mål for at opnå de ting, vi gerne vil. Men hvordan sætter man egentlig  gode mål? Måske du har hørt om SMART mål før? Læs meget mere herunder.

Som uddannelseslæge har du ret til karrierevejledning, og som vejleder har du pligt til at give karrierevejledning. Men hvordan er det lige man finder ud af hvilket speciale man gerne vil søge uddannelse indenfor? Hvordan kan du få hjælp af din vejleder, hvordan kan vejlederen give bedre sparring, og hvor kan du ellers finde inspiration? 

Har du en uddannelsesplan? Det har du nok, for det skal man jo have. Men bruger du egentlig din uddannelsesplan til noget? Og ved du, hvordan du får noget ud af den?