Som uddannelseslæge har du ret til karrierevejledning, og som vejleder har du pligt til at give karrierevejledning. Men hvordan er det lige man finder ud af hvilket speciale man gerne vil søge uddannelse indenfor? Hvordan kan du få hjælp af din vejleder, hvordan kan vejlederen give bedre sparring, og hvor kan du ellers finde inspiration?
Af Christian Skjoldvang Andersen
Billede af Deva Darshan fra Unsplash
Hvordan vælger man speciale
Mit eget valg af speciale var i høj grad præget af tilfældighed. I starten af studiet fik jeg, mere eller mindre tilfældigt og primært søgt ud fra fordelagtig geografi, et godt studiejob i en speciallægepraksis. Der oplevede jeg læring og anerkendelse, og det fik stor betydning for mit valg af speciale da jeg, lettere presset af den daværende 5-årsreglen, skulle vælge en karrierevej.
En lidt ældre opgørelse fra 2007 viste, at en fjerdedel af lægerne valgte speciale under studiet, en fjerdedel valgte speciale under turnus og resten valgte speciale under en introduktionsstilling. I opgørelsen blev specialevalget ofte baseret på udelukkelsesstrategi snarere end tilvalg, og valget var i sidste ende ofte ret tilfældigt.
De fleste vil i starten have en nogenlunde fornemmelse af, hvad de i hvert fald ikke vil. For mit eget vedkommende sorterede et lidt uheldigt klinikophold på en kirurgisk afdeling de kirurgiske specialer fra. Manglende kendskab kan også være med til at sortere specialer fra.
Når den brede masse af specialer er valgt fra kan man begynde at vælge specialer til. Ofte vil kriterierne for tilvalget være ret subjektive og baseret på en stemning eller omgangstone i specialet. Rollemodeller spiller en stor rolle og her er de lidt ældre uddannelsessøgende læger indenfor specialet (dvs. introlæger og HU-læger) faktisk vigtigere end speciallægerne inden for specialet. Ry for god uddannelse, fleksible arbejdstider og uddannelsesforløb med attraktiv geografi kan også påvirke valget om speciale.
Karrierevejledning
Karrierevejledning blev først en obligatorisk del af lægers uddannelse efter indførslen af 4-årsreglen. 4-års-reglen var et forsøg på at løse manglen på speciallæger ved at strømline deres karrierevalg. Konsensus på den tid var at lægers karriereveje gerne måtte være snørklet og både kortere og længere afstikkere på vej mod det endelige speciale blev som regel betragtet som vigtig erfaring. Med den meget kortere tid til at finde ind i det rette speciale besluttede man at de yngre læger havde brug for hjælp til at finde den lige vej til hoveduddannelsen. 4-årsreglen blev som bekendt senere erstattet en 5- og en 6-årsregel og er i dag helt afskaffet. Karrierevejledning har dog overlevet som en obligatorisk del af lægers uddannelser.
Din rolle som karrierevejleder
Formålet med karrierevejledning er at hjælpe den vejledte til at reflektere over sine muligheder for at træffe de mest hensigtsmæssige speciale- og karrierevalg i forhold til egne interesser, styrker og svagheder. Som karrierevejleder er det derfor vigtigt selv at træde i baggrunden og lade den vejledte lave det meste af arbejdet. Tænk på en coach som faciliterer den indre proces ved at lytte og stille spørgsmål. Kom gerne med feedback og egne oplevelser, men husk at det er den vejledte, som skal være i centrum. Det betyder ikke, at du ikke må have en mening eller være skeptisk om den uddannelsessøgendes planer og muligheder, men fokus skal være på den uddannelsessøgendes refleksion, ikke din egen agenda.
Gode råd til den vejledte
Forbered dig. Vi anbefaler at du læser og udfylder karriereværket da det hjælper med at belyse dine muligheder og præferencer fra flere vinkler, både hvad angår arbejdsliv og privatliv.
Gør dig klart hvad du har brug for sparring på, og hvem der er mest oplagt til at vejlede dig. Den som er bedst egnet til at vejlede karriere er ikke altid din hovedvejleder. Måske har din UAO et bedre overblik hvis du bøvler med at vælge speciale. Hvis du har valgt speciale, men skal finde den optimale vej til HU stilling, kan det være at en af de nyansatte HU læger i specialet har gode råd som du kan bruge.
Hvor lærer jeg mere
Selv som erfaren læge har man ikke det fulde overblik over alle specialer og deres indhold. Derfor kan det være en ide at kigge på specialernes faglige profiler, som findes på de lægevidenskabelige selskabers hjemmesider. Speciallæger eller uddannelseslæger fra de enkelte specialer vil ofte være åbne for at tage en snak med en interesseret yngre kollega, og det er som regel muligt at arrangere uddannelsesdage eller fokuserede ophold.
Herunder en liste til inspiration for specialevalg:
Karriereværket, udgivet af Lægeforeningen, er et værdibaseret redskab som karrierevejledningen kan tage udgangspunkt i.
Lægeforeningen tilbyder både karriererådgivning og coachingforløb som er gratis for medlemmer .
Efter lægeløftet, en podcastserie, der giver indblik i de forskellige specialer samt alternative karriereveje for læger.
Plan B
Mike Tyson sagde: ”alle har en plan… indtil de bliver slået i hovedet”. Livet, og til dels vores karriere, er uforudsigeligt. Vi kan alle skifte præferencer, få afslag eller blive ramt af livet. Derfor kan det være godt med en plan B, hvis nu plan A ikke holder.
God fornøjelse med karrierevejledning og specialevalg.
Referencer
Tilføj kommentar
Kommentarer