Få succes som hovedvejleder

At være hovedvejleder for en uddannelseslæge er en vigtig rolle. Den omfatter ansvaret for at følge uddannelseslægens kompetenceudvikling, afholde vejledermøder samt at have øje for uddannelseslægens trivsel og udvikling i afdelingen. Hvis du skal til at være hovedvejleder for første gang, eller ønsker inspiration til rollen, så læs med herunder. 

Af Lene Lund Andersen og Christian Skjoldvang Andersen

Billede af Axel Antas Bergkvist fra Unsplash

Hvem kan blive hovedvejleder

Alle uddannelseslæger skal have en hovedvejleder. Det er afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge (UAO), som har ansvaret for at udpege en hovedvejleder og sørge for, at hovedvejlederen er klædt på til opgaven. Hovedvejlederen skal være mere senior end uddannelseslægen. En introlæge kan fx være hovedvejleder for en KBU læge, og en hoveduddannelseslæge kan være hovedvejleder for en introlæge. Vi oplever, at  introlæger kan være bekymrede for at varetage hovedvejlederfunktionen, fordi de føler sig uerfarne, men der er gode pædagogiske rationaler for at vejleder er tæt på den vejledte i erfaring og anciennitet.

Uddannelse og kurser

Som introduktionslæge skal man på obligatorisk kursus omkring vejledning i klinikken. Alle regioner tilbyder derudover et regelret hovedvejleder kursus, hvor hovedvejledere kan få viden og inspiration til rollen. Flere steder tilbyder man også fokuserede “brush-up” kurser for erfarne hovedvejledere. Enkelte specialer har deres eget hovedvejlederkursus med fokus på de forhold som er særlige for specialet, fx pædiatri.

Formelle krav

Når du bliver hovedvejleder for en uddannelseslæge, er der nogle formelle krav, som skal opfyldes. På mange afdelinger er der uddannelseslæger på forskellige niveauer, alt fra KBU-læger til erfarne hoveduddannelseslæger og læger fra andre specialer. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad det er for en uddannelseslæge, man skal være vejleder for. De formelle krav, man altid skal være opmærksom på, er:

• Uddannelsesprogram og målbeskrivelse
  Disse varierer alt efter hvilken stilling, uddannelseslægen har. Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i, hvilke kompetencer uddannelseslægen skal opfylde.
• Vejledermøder
  Det er hovedvejleders ansvar at indkalde til vejledermøder. Der skal minimum afholdes tre vejledermøder i løbet af et uddannelsesforløb. Introduktionssamtalen skal være afholdt inden for 14 dage for KBU-læger og inden for 1 måned for I- og H-læger. Derudover skal der afholdes minimum en justeringssamtale (gerne flere med 2-3 måneders interval) og en afsluttende samtale. 
• Uddannelsesplanen
  Udarbejdes af uddannelseslægen i samarbejde med hovedvejleder. Uddannelsesplanen er en obligatorisk del af en uddannelsesstilling og et vigtigt redskab til at sikre læring. Det er en individualisering af uddannelsesprogrammet og en plan for, hvordan og hvornår uddannelseslægen vil opnå de enkelte kompetencer.
  Uddannelsesplanen skal være udarbejdet senest 14 dage efter KBU-læger er startet og senest 1 måned efter I- og H-læger er startet på afdelingen. Den skal uploades på uddannelseslaege.dk, og justeres løbende af uddannelseslægen. Læs mere om uddannelsesplanen her.

• Godkendelse af kompetencer
  Det er hovedvejleders opgave at godkende uddannelseslægens kompetencer på uddannelseslaege.dk, og løbende være opmærksom på, at uddannelseslægen opnår sine kompetencer. Det er den uddannelsesansvarlige overlæge, der godkender attestation for tid.

• Karrierevejledning
  Er også en vigtig del af at være hovedvejleder. Nogle uddannelseslæger har allerede en klar plan, og her kan man give sparring på, hvordan målet bedst nås. Andre har brug for mere regelret karrierevejledning og retning i lægelivet. Læs mere om karrierevejledning i indlægget her.

Oversigt over opgave- og ansvarsfordeling

Case boks 1: Hvilke kvaliteter har en god hovedvejleder? 

Louise har i flere år undervist på læringskurser for KBU-læger og introlæger. Her afholder hun en øvelse, hvor de unge læger, med udgangspunkt i deres erfaringer, reflekterer over hvilke kvaliteter, der udgør en god hovedvejleder. Listen indeholder næsten hver gang følgende:

• Rummelighed
• Åbenhed
• Ærlighed
• Empati
• Nysgerrighed
• Tilgængelighed
• Engagement

Det vil sige, almindelige menneskelige kvaliteter, som ikke kan læses i de formelle krav, men som efterlader et blivende indtryk hos den vejledte.

Uformelle faciliterende tiltag

Med styr på de formelle krav, kan vi begynde at overveje, hvordan man kan gøre det bedst muligt som hovedvejleder.

Nogle forslag er:

• Inden uddannelseslægen starter på afdelingen.
  Når du får oplyst, at du skal være hovedvejleder, så overvej at skrive en mail eller ringe til uddannelseslægen og introducer dig som vedkommendes hovedvejleder. Bed uddannelseslægen om at sende sit CV. På den måde får du information om, hvad uddannelseslægen har med sig fra tidligere, hvad de eventuelt særligt kan bidrage med til afdelingen, og hvor uddannelseslægen kan udfordres, så der sikres udvikling uanset udgangspunkt.

• Første vejledermøde
  Kan med fordel planlægges af dig som hovedvejleder, så det er en del af introduktionsprogrammet.
• Check-in med uddannelseslægen
  Jævnlige check-ins med uddannelseslægen i forhold til trivsel behøver ikke at tage lang tid. Det kan være inden morgenkonference eller når man mødes til frokost. Det kan også være at spørge ind til, hvordan det går med uddannelseslægens familie, byggeprojekt eller noget helt tredje. Det viser engagement og interesse i uddannelseslægen. 
• Feedback
  Gør dig umage med at give uddannelseslægen feedback. Ved vejlederforum kan der komme feedback fra andre på afdelingen, sørg for at denne feedback kommer videre til din uddannelseslæge, både den rosende feedback og den feedback, som danner grundlag for udvikling. Derudover kan du gøre dig ekstra umage med at give feedback i det daglige kliniske arbejde, fx på vagt eller stuegang. 
• Reflekter over din rolle som hovedvejleder
  Hvad gør du godt? Hvad kunne du gøre bedre? Tænk over, hvad du godt kunne lide ved de hovedvejledere, du selv har haft. Hvad gjorde de særligt godt?  
• Bed om feedback fra din uddannelseslæge
  At være hovedvejleder er noget, man skal øve sig på. At bede om feedback fra sin uddannelseslæge er en god måde at blive opmærksom på, hvad der fungerer, og hvad man med fordel kan øve sig på. Læs mere om at modtage og bruge feedback her.

Case Boks 2: Hvad er ikke hovedvejleders opgave

Som hovedvejleder har du ansvaret for at godkende kompetencer, men ikke for at lave alle kompetencevurderingerne. For langt de fleste kompetencevurderinger gælder det, at de hører til ude i klinikken og med supervision fra de læger, der er tilgængelige. Det betyder ikke, at du ikke må lave kompetencevurdering, og nogle kompetencevurderingsmetoder, som refleksiv rapport og 360 graders evaluering, kan være mest naturligt at udføre for hovedvejlederen. Men da tiden ofte er afgrænset ved et vejledermøde, handler det om at bruge tiden fornuftigt. Jeg vælger coaching, fælles refleksion og relationsopbygning frem for kompetencevurdering. Derfor sørger jeg altid for at forventningsafstemme ved introsamtalen, så det meste af kompetencevurderingen bliver udført i det daglige arbejde og ikke i forbindelse med vejledersamtaler.

Hvordan får du succes som hovedvejleder

Det har uddannelsesforskere fra Region Midtjylland skrevet en artikel om (Møller MK, et al. 2022). I en række interviews undersøgte de, hvad der karakteriserer henholdsvis gode og dårlige vejlederrelationer. For den succesfulde vejlederrelation gjaldt: 

• At uddannelsesplanen blev introduceret og forventet brugt aktivt af uddannelseslægen. Derudover blev formålet med uddannelsesplanen forklaret, og der blev forventningsafstemt.
• At der blev givet feedback til uddannelseslægen, herunder idéer til, hvad uddannelseslægen kunne gøre anderledes i konkrete arbejdsopgaver. Desuden blev der givet feedback på, hvordan uddannelseslægens niveau var, og om det var tilfredsstillende baseret på vejlederens egen og andre kollegers iagttagelser.
• At der blev givet karrierevejledning baseret på uddannelseslægens behov, interesser, styrker og udfordringer.
• At vejlederen var tilgængelig som person og udviste empati, interesse og engagement for uddannelseslægen.
• At varigheden af vejledersamtalerne var omkring 60 min, hvorimod de mindre succesfulde varede helt ned til 10 min.

Case boks 3: Når vejlederen indbyder til fælles refleksion

Personligt har jeg oplevet en givende vejlederrelation, hvor der blev opfordret og indbudt til refleksion over læring og arbejdsoplevelser. Fx havde jeg i en periode flere patienter med underlivssmerter uden at vi kunne finde en årsag til det. Her hjalp hun mig med at reflektere over, hvad jeg synes, der var svært ved det, og vi fandt sammen frem til måder jeg kunne arbejde med det. Derudover var min vejleder dygtig til at identificere mine styrker. Karaktertræk, som jeg selv kunne se som svagheder, fx at være introvert anlagt, hev hun frem som styrker og gav mig mere selvtillid i min rolle som læge.

Vejledersamtalen

Selve vejledersamtalen kan struktureres på mange måder. Man kan dog gøre sig nogle overvejelser om rammerne omkring vejledersamtalen for at få mest muligt ud af den. Vi har lavet en tjekliste som kan downloades og medbringes til vejledersamtalerne. Find den nederst i indlægget.

Rammer og varighed

Afhænger af afdelingen og uddannelseslægens behov. Et roligt og uforstyrret sted er at foretrække, ligesom vagttelefoner etc. bør forsøges begrænset hvis muligt. Nogle afdelinger har skemalagt tid til vejledersamtaler, på andre afdelinger kan det være mere udfordrende at finde tid til det. Der er ingen formelle krav om, hvor lang tid en vejledersamtale skal vare. I vores erfaring bruger man 45-60 minutter til en introduktionssamtale og 30-45 minutter til justeringssamtaler, men med individuelle forskelle. Er man inde i en god proces, kan man afholde flere korte møder på kun 10-20 minutter. 

Struktur af vejledersamtalen

Introduktion og forventningsafstemning (introduktionssamtalen)

• Præsentation af både dig og uddannelseslægen. Hvad forventer uddannelseslægen af dig som vejleder, og hvad forventer du af uddannelseslægen? Forventningsafstemning er et vigtigt punkt, der kan lægge grundstenen til, hvordan samarbejdet bliver.

Interesser og forudsætninger

• Hvilke erfaringer har uddannelseslægen fra tidligere. Har uddannelseslægen særlige interesser? Hvilke kortsigtede og langsigtede mål har uddannelseslægen?
• Karriereovervejelser. Er uddannelseslægen særligt interesseret i dette speciale eller overvejer uddannelseslægen også andre specialer? Man kan som vejleder være med til at identificere, om det nuværende speciale er et godt match eller ej ud fra uddannelseslægens ønsker og forudsætninger. 

Trivsel

• Hvordan trives uddannelseslægen på afdelingen? Er der personlige eller arbejdsmæssige udfordringer? Skal der lægges en plan for at ændre på noget? 

Refleksion

• Er der noget uddannelseslægen synes er udfordrende på det lærings- og uddannelsesniveau lægen er på lige nu? 

Kompetencegennemgang og -godkendelse

• Ved introduktionssamtalen gennemgås ansættelsen og planen for, hvordan uddannelseslægen skal opnå de enkelte kompetencer (dvs. uddannelsesplanen).
• Ved efterfølgende samtaler gennemgås, hvor langt uddannelseslægen er i forhold til planen, og om der skal være ekstra fokus på nogle bestemte kompetencer. Brug gerne “Rapport over læring” for at få et overblik over fremgangen.
• Er der kompetencer klar til godkendelse på uddannelseslaege.dk?

Uddannelsesplan og referat

• Som udgangspunkt bør uddannelsesplanen opdateres efter hvert vejledermøde.
• Der bør skrives referat efter hvert vejledermøde. Vi foreslår, at det er  uddannelseslægens opgave, men ansvaret kan i særlige tilfælde overtages af hovedvejlederen.
• Både referat og uddannelsesplan kan (og bør) uploades til eller skrives direkte ind på uddannelseslaege.dk, hvor de kan godkendes af hovedvejleder eller UAO.

Karrierevejledning

• Vi anbefaler at aftale et selvstændigt møde til karrierevejledning, hvis uddannelseslægen ønsker det. Se vores blogindlæg om emnet her. Karrierevejledning kan med fordel planlægges halvvejs i ansættelsen, så uddannelseslægen har tid til at søge sin næste stilling.

Aftaler og næste møde

• Hvem skal gøre hvad, og hvornår følges der op.
• Dato for næste møde kan med fordel aftales med det samme og ellers aftales, hvem der sender forslag til møde, når der fx foreligger vagtplan.

Case boks 4: Når vejlederen er nysgerrig

Under min hoveduddannelse oplevede jeg en episode, som jeg havde svært ved at slippe. Et pleuradræn som blev fjernet på en uhensigtsmæssig måde på grund af en misforståelse mellem patientens sygeplejerske og mig. Jeg blev opmærksom på problemet, men undlod at følge op, og inden længe havde patienten recidiv af sin pneumothorax. Episoden blev i en periode ved med at dukke op, når jeg skulle sove, og det selvom der ikke var nogen alvorlig konsekvens for patienten. Da jeg tog det op med min vejleder, var hun omhyggelig med ikke at fortælle mig, hvad jeg skulle have gjort, men spurgte nysgerrigt ind til episoden. Sammen fik vi undersøgt årsagen til, at jeg havde svært ved at slippe episoden (at jeg havde brugt meget energi på at blive “den bedste til dræn”, og derfor havde svært ved at håndtere, når jeg lavede fejl). Og vigtigere endnu, hvad der gjorde, at jeg undlod at følge op, selvom jeg var blevet opmærksom på et potentielt problem (en ubehagelig stemning på stuen med en meget kritisk og utilfreds pårørende). Og hvordan misforståelsen mellem sygeplejersken og jeg var opstået. Jeg holdt ikke op med at drømme om episoden med det samme, men jeg blev klogere på min egen rolle og nogle handlemønstre som jeg den dag i dag arbejder med at blive bedre til at håndtere.

Kommunikation under vejledersamtalen

Man kan øve sig i at være opmærksom på, hvilke kommunikationsredskaber, man benytter, alt efter, hvad formålet er.

Instruktion

• Alt efter om uddannelseslægen er helt ny KBU-læge eller erfaren hoveduddannelseslæge, kan der være mere eller mindre brug for instruktion.
• Det kan fx være, hvordan man laver en uddannelsesplan, hvis man aldrig har gjort det før (se eksempler her).

Mentoring

• Er den ofte mere uformelle relation, der opstår mellem en mere erfaren og mindre erfaren læge. Kommunikationen er ofte præget af erfaringsdeling og sparring, og at mentor har større viden og erfaring end mentee og derfor ofte “kender svaret” og kan give råd.

Coaching

• Denne kommunikationsform går i det store hele ud på at stille åbne spørgsmål. Det handler om at lytte mere end at tale, og på den måde hjælpe uddannelseslægen til at finde sine egne svar. Metoden kan benyttes bredt, men er bl.a. særligt velegnet ved karrierevejledning, hvor det handler om, at uddannelseslægen selv skal finde frem til, hvad der er vigtigt i deres liv, både karrieremæssigt men også personligt og familiemæssigt. Eksempler på åbne spørgsmål er: "Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?” ”Hvad er vigtigt for dig i din fritid?”

Feedback

• Øv dig som hovedvejleder i at give feedback, både den rosende og den nødvendige feedback. Tre hovedpunkter, man kan støtte sig til, er, at feedbacken skal være: konkret, konstruktiv og kærlig. Læs mere om at give feedback her. (indsæt link)

Hvem kan du få hjælp af

Hvis du som hovedvejleder står med spørgsmål eller er i tvivl om, hvordan du bedst griber en situation an, kan du især få hjælp af den uddannelsesansvarlige overlæge på afdelingen.

• UAO
  Er din nærmeste samarbejdspartner som hovedvejleder. Du kan få inspiration til vejledning og diskutere forløb med din UAO. Hvis man har en fornemmelse af, at noget er ved at udvikle sig til et uhensigtsmæssigt forløb, skal man orientere sin UAO. UAO overtager eller samarbejder tæt med hovedvejlederen om eventuelle uhensigtsmæssige forløb.
• Vejlederforum på afdelingen
  Et fælles møde for vejledere som de fleste afdelinger har, hvor alle hovedvejledere mødes og gennemgår uddannelseslægerne. På den måde får man feedback fra andre, både i forhold til at kompetencevurdere sin uddannelseslæge, men også konkret feedback, man kan give videre til sin uddannelseslæge for at sikre vedvarende udvikling.

Opsummering

Som hovedvejleder har du en særlig rolle i uddannelseslægens uddannelse og trivsel på afdelingen. Der er en del formalia at have styr på, men det er vigtigt at huske på, at det uddannelseslægerne værdsætter mest hos deres vejledere er menneskelige kvaliteter, tid og tryghed. Vi håber, at du nu føler dig endnu bedre klædt på og inspireret til at tage hovedvejlederrollen på dig.

Dokumenter til download

Link til vejlederkurser i Regionerne

Hovedvejlederkurser på CAMES, RegionH (https://www.regionh.dk/CAMES/uddannelse-kurser/facilitator-vejlederkurser/Sider/kompetenceudvikling-for-hovedvejledere.aspx)

Vejlederkursus for speciallæger, Region Syd, https://videreuddannelsen-syd.dk/kurser/kurser-og-efteruddannelser-til-speciallaeger/vejlederkursus-for-speciallaeger

Hovedvejlederkursus Region Sjælland, https://www.regionsjaelland.dk/job-og-uddannelse/special-og-efteruddannelse/laegelig-videreuddannelse/paedagogik-og-vejledning

Vejlederkurser mm. Region Midt, https://www.medarbejder.rm.dk/uddannelse/medarbejder/laringsportaler/vejledningrmdk/

Referencer