360-gradersfeedback

Når man starter i en uddannelsesstilling, vil man ofte støde på 360-gradersfeedback i sin målbeskrivelse som en kompetencevurderingsmetode. Men hvad går det egentlig ud på, og hvad skal du gøre som uddannelsessøgende læge? Hvad er din rolle som hovedvejleder i forbindelse med 360-gradersfeedback?

Af Lene Lund Andersen og Christian Skjoldvang Andersen

Billede af Tim Graf fra Unsplash

Historien bag

Ved reformen  af speciallægeuddannelsen i 2004, som havde til formål at sikre bedre kontrol af kvaliteten af uddannelsen, blev kompetencevurdering obligatorisk. I mange specialer valgte man at bruge 360-gradersfeedback som kompetencevurderingsmetode til nogle af de syv lægeroller.

Hvad er formålet

Formålet med 360-gradersevalueringen er at give uddannelseslægen feedback på de kompetencer som er svære at belyse med andre kompetencevurderingsmetoder. 360-gradersevalueringen er en slags helhedsvurdering hvor uddannelseslægen får feedback fra kollegaer og samarbejdspartnere for at kunne kompetencevurdere rollerne kommunikator, samarbejder, professionel, leder og administrator. Svarene fra 360-gradersfeedback giver et bredere billede af uddannelseslægens adfærd, både de stærke sider og de udfordringer, uddannelseslægen kan have.

Anbefalingen er at bruge 360-gradersfeedback formativt, det vil sige, at man bruger den til at danne sig et samlet billede af uddannelseslægens styrker og svagheder for at finde områder til forbedring og ikke som en summativ model, hvor man kan ”dumpe” eller ”bestå”.

Hvordan foregår det praktisk

Det er forskelligt, hvordan 360-gradersfeedback bliver udført på forskellige afdelinger. Det kan variere, hvordan spørgsmålene er udformet, samt om svarene afgives numerisk eller tekstbaseret. Desuden varierer det om besvarelserne afgives elektronisk eller på papir. 

360-gradersfeedback bør besvares af et bredt udsnit af de kollegaer, uddannelseslægen arbejder sammen med. Heriblandt læger der er mere og mindre erfarne, sygeplejersker, SOSU’er, jordemødre, sygeplejersker i akutmodtagelsen eller fx læger fra andre afdelinger, man deler vagt med. Der anbefales omkring 10 respondenter for at opnå et retvisende billede, gerne flere.

På nogle afdelinger sender UAO’en feedbackskemaet ud til et fast panel af kollegaer, på andre afdelinger skal uddannelseslægen selv uddele spørgeskemaet til relevante kollegaer. Det skal understreges, at feedbacken skal være blindet for uddannelseslægen, det vil sige, at hvis du selv står for at indsamle feedbacken, må du ikke selv læse feedbackskemaerne, men skal aflevere skemaerne ulæste til din vejleder/UAO. Dette er for at beskytte både feedbackgiveren og dig.

Hvad skal man gøre som uddannelseslæge

Man skal være opmærksom på, hvem der sørger for at udsende spørgeskemaet, om man selv skal uddele disse, eller om UAO’en gør det. I nogle modeller af 360-gradersfeedback skal man som uddannelseslæge også udfylde en selvevaluering inden feedbacksamtalen. 

Feedbacksamtalen foregår mellem uddannelseslægen og feedbackfacilitatoren (ofte hovedvejleder eller UAO). Feedbackfacilitatoren guider modtageren gennem data og er med til at identificere udviklingsområder og en handleplan. Det er vigtigt, at man som modtageren af feedback forsøger at holde et åbent mindset til feedbacken og har fokus på, hvordan feedbacken kan hjælpe én til at udvikle sig som læge. Desuden giver feedbacken én selv muligheden for at få et billede af, hvordan andre opfatter en i samarbejdsrelationer, som nogle gange kan være en øjenåbner. De valgte udviklingspunkter og handleplanen skal inddrages i den reviderede udgave af uddannelsesplanen.

Hvad skal man gøre som hovedvejleder/UAO

Det er forskelligt fra afdeling til afdeling, hvorvidt det er UAO eller hovedvejleder, der sammenfatter svarene, og giver uddannelseslægen samlet feedback på undersøgelsen.

Som facilitator af feedback skal man understøtte refleksion hos uddannelseslægen og bidrage til at se feedbacken i et større perspektiv. Det kan man gøre ved en mere coachende tilgang i samtalen, der omfatter at stille åbne spørgsmål og holde sine egne meninger og holdninger til dels ude af samtalen. Desuden skal facilitatoren være med til at identificere styrker og svagheder ved uddannelseslægen og i samarbejde vælge nogle udviklingspunkter og en handleplan herfor.

Hvad skal man gøre som respondent

Hvis du bliver bedt om at udfylde 360-gradersfeedback til en af dine kollegaer, så er det vigtigt at vide, at dine svar er anonyme, og at dine svar nytter. Det vil du formentlig opleve, når du selv prøver at modtage 360-gradersfeedback. Den måde svarene kan give mest nytte er, hvis man forsøger at svare så ærligt som muligt, og gerne med konkrete eksempler på det beskrevne. Desuden er det rigtig nyttigt at modtage forslag til, hvad uddannelseslægen kan gøre mere af, eller hvad uddannelseslægen kan arbejde på at blive endnu dygtigere til. Ros er godt, men konkret og brugbar feedback er bedre.

En del af et større billede

360-gradersfeedback er berettiget, da det er en af de få muligheder uddannelseslægen vil have for at få feedback på rollen som professionel, kommunikator og samarbejder.

Det kan tilsammen med de mange andre kompetencevurderingsmetoder give et nuanceret billede af uddannelseslægen, og uddannelseslægen selv kan blive opmærksom på, hvor en ekstra indsats skal lægges.

Kilder