5 ting jeg har lært af inspektorbesøg

For nylig havde min afdeling inspektorbesøg for første gang i mange år. Det var første gang jeg selv og min nære kollega (afdelingens ledende UAO) deltog i et inspektorbesøg. Efter besøget har jeg reflekteret over oplevelsen, og hvad vi måske alle kan lære af et inspektorbesøg.

I den anledning kaster vi os ud i en hæderkronet blog-disciplin: “5 ting jeg har lært-listen” som forhåbentligt kan inspirere til, hvordan vi løbende kan forbedre og fastholde uddannelsesmiljøet på vores afdelinger. 

Af Christian Skjoldvang Andersen

Billede af Stephen Dawson fra Unsplash

1. SWOT analysen

Inden et inspektorbesøg skal afdelingen udfylde en selvevalueringsrapport. En central del af selvevalueringen er, at afdelingen laver en SWOT analyse. Før inspektorbesøget havde jeg stødt på SWOT-analysen i forskellige sammenhænge, men synes aldrig, jeg havde fået det til at fungere. Som UAO måtte jeg sætte mig bedre ind i redskabet, og jeg tror endelig, jeg har knækket koden.

SWOT står for Strenghts, Weaknesses, Opportunities and Threats. Oprindeligt er det udviklet som et strategisk værktøj for erhvervslivet, men SWOT analysen har også vundet indpas inden for uddannelse. Man laver en 2x2 matrix hvor man kategoriserer elementer af betydning for uddannelsesmiljøet (eller hvilket emne du nu skal analysere). Det enkelte element kategoriseres som værende enten hjælpsomt eller skadeligt, og internt (du har selv indflydelse) eller eksternt (du har ikke selv indflydelse).

Det kunne se sådan ud…

Hvad er det så SWOT analysen kan? Kort fortalt tvinger modellen dig til at overveje både hvad der er godt, og hvad der er skidt for uddannelsesmiljøet, og skelner mellem, hvad du har og ikke har indflydelse på. På den måde giver SWOT analysen et overblik over de gode ting, som skal bevares (styrker), dårlige ting, som du kan forsøge at ændre (svagheder), samt udefrakommende faktorer, som du kan forsøge at forberede dig på, men ikke nødvendigvis kan ændres.

Du kan lave SWOT analysen selv, men det giver måske endnu mere mening at lave den på afdelingsniveau, for eksempel i forbindelse med en morgenkonference, med input fra læger på alle niveauer. Nogle afdelinger laver en selvevaluering en gang om året for at få en status på uddannelsesmiljøet. Måske er det noget for din afdeling også?

Tre gode råd

• Vær skarp på, hvad du vil undersøge med SWOT analysen. Afhængigt af dit spørgsmål kan det samme element være både en styrke eller en svaghed.
• Dit eget perspektiv er begrænset. Lav SWOT analysen i fællesskab.
• Brug hjælpespørgsmålene: hjælpsomt/skadeligt og under/ikke under egen indflydelse. Accepter at nogle elementer kan være svære at placere og kan falde under både hjælpsomt og skadeligt afhængigt af perspektivet.

2. Sæt tid af til at reflektere over egen praksis

I forbindelse med inspektorbesøget skulle de yngre læger mødes for at udfylde selvevalueringen før besøget. Under besøget mødtes de med inspektorerne for at diskutere selvevalueringen og uddannelsesmiljøet. Et, for mig uventet resultat var, at to yngre læger, uafhængigt af hinanden, bagefter fortalte mig, hvor dejligt det havde været bare at snakke om, hvordan det er at være yngre læge på afdelingen. En anderledes snak end ved yngre læge møder, hvor der oftest er en problemorienteret dagsorden. Inspektorbesøget blev altså i dette tilfælde en anledning til at reflektere over, hvordan det er at være yngre læge på afdelingen.

I hverdagen flyver tiden af sted, den ene opgave afløser den anden og på afdelingen fylder drift og uddannelse. Men måske burde vi af og til skabe et rum til at reflektere over, hvordan vi har det i vores arbejde og på arbejdspladsen, uden en fast agenda eller med krav om at løse et specifikt problem. Jeg overvejer selv, om vores afdeling kan facilitere en refleksionsgruppe med jævne mellemrum. Måske du har erfaring med en god løsning, så skriv det gerne i en kommentar! 

3. Vælg konkrete indsatsområder og sæt mål

Inspektorbesøget tjener to formål: kvalitetssikring og udvikling. De fleste vil nok tænke på inspektorordningen som en kontrolinstans, hvor afdelinger med problematisk uddannelsesmiljø skal opdages og ændres. Men faktisk er udvikling af uddannelsesmiljøet på alle niveauer en central del af den måde inspektorbesøget er bygget op på.

Et konkret værktøj til dette er, at inspektorerne, med udgangspunkt i selvevalueringsrapporten og interviews, udvælger nogle specifikke indsatsområder til forbedring, foreslår en metode til forbedring, og sætter en tidsramme for, hvor lang tid det forventes at tage at udbedre. Hvis du har læst vores indlæg om SMART mål virker den fremgangsmåde nok bekendt. Humlen er, at når du har lavet det store arbejde med at identificere styrker og svagheder, så er det ikke nok at sætte sig tilbage og være tilfreds med tingenes tilstand. Det skal udnyttes til at sætte konkrete mål og føre dem ud i livet. 

4. Få input udefra

En vigtig funktion af feedback er at gøre opmærksom på vores egne blinde vinkler. Når man går dag ud og dag ind på samme afdeling, kan man blive blind for, hvordan man gør ting, at noget kan gøres på en anderledes eller bedre måde, eller blind for at noget overhovedet er et problem, for sådan har man jo altid gjort.

Derfor giver det mening at få feedback udefra. Heldigvis har mange afdelinger et stort flow af nye læger, som kan tilbyde friske øjne og nye ideer, hvis man er villig til at lytte. Mange hospitaler har lægelige videreuddannelsesråd, hvor UAO’er og UKYL’er mødes og kan vidensdele og sparre om udannelsesmæssige udfordringer.. Derudover findes det regionale lægelige videreuddannelsesråd og jeres PKL, som også kan tilbyde sparring. Mulighederne for at få feedback er mange, så sørg for at bruge dem og lad feedbacken tælle. Måske kan vi blive bedre til at tage på “studietur” til hinandens afdelinger og blive inspireret af andre måder at gøre tingene på, men også for at tilbyde vores friske øjne. 

5. Kill your darlings

Inspektorbesøget på min afdeling gik godt. De foreslåede indsatsområder var relevante, og generelt rettet mod at gøre god uddannelse bedre snarere end at rette op på graverende mangler. Og hvad gør man så, når alt egentlig går rimeligt godt? 

Det fik mig til at tænke på en bog jeg læste for flere år siden om, hvordan man bliver ved med at forbedre sig, selvom man har succes, Sult i paradis af Rasmus Ankersen. I bogen beskriver Rasmus Ankersen (bl.a. kendt som forfatter, foredragsholder og bestyrelsesformand i FC Midtjylland), hvordan nogle virksomheder lykkes med at blive på toppen i adskillige år, mens andre virksomheder bliver selvsikre og magelige på grund af deres succes, og derfor ikke formår at forny sig. Et klassisk eksempel er Nokia, som gik fra at være verdens førende mobiltelefonproducent til i løbet af få år at være fuldstændig udkonkurreret af Apples iPhone. Et centralt element er, om man er i stand til at give afkald på sine bedste eller mest succesfulde idéer, for at forny sig og blive endnu bedre. 

Som UAO har jeg været med til at indføre tiltag, som jeg er stolt af, og som har forbedret uddannelsen på afdelingen. Jeg håber, at når dagen kommer, hvor disse tiltag ikke længere tjener formålet, eller står i vejen for endnu bedre uddannelse, at jeg vil være i stand til at tage livet af mine påfund, så de kan vige pladsen for det nye, sådan at afdelingens uddannelsesmiljø kan forblive på toppen.

Er du klar til at brænde dit yndlingsprojekt?

Er du inspireret?

Efter selv at have deltaget i et inspektorbesøg, er det blevet tydeligt for mig, at inspektorordningen rummer flere elementer som løbende kan bruges til at udvikle uddannelsesmiljøet på en afdeling. Det kræver en indsats og villighed til at søge feedback og sætte mål, men i den proces tror jeg på, at der er meget at hente. 

Ovenstående er selvfølgelig min egen personlige refleksion med udgangspunkt i den afdeling, jeg er på. Jeg håber du kan finde inspiration, som du kan bruge i din egen hverdag, lige meget om du er UAO eller uddannelseslæge.

Læs mere