Reportage fra uddannelseskonference

I Februar blev Overlægeforeningens og Yngre Lægers årlige uddannelseskonference afholdt i Middelfart med emnet Den nye lægegeneration, hvor jeg var med. Læs med her, hvor vi skal høre om trends og fremtiden, vejledning af en ny generation, badebolde og instagrammere.

Af Christian Skjoldvang Andersen

Billede af Hidija Saidi, fra Unsplash

06.30

Jeg kører alene fra Espergærde mod Middelfart. Av, komfort 1, miljø 0. Comwell i Middelfart ligger langt fra stationen, og jeg skal ukristeligt tidligt afsted for at nå toget. Så det bliver bilen, der vinder i dag. Trafikken er ok, og jeg hører morgenradio.

09.00

Jeg er fremme i god tid, konferencen begynder først 9.30. Vi kommer til at blive cirka 150 UKYL’er, UAO’er, cheflæger og inspektorer. Da jeg kommer er der allerede samlet små grupper omkring morgenmadsbuffeten.

09.15

Jeg hilser på flere jeg kender fra tidligere kurser og møder. Louise, som var gæsteskribent på bloggen for nyligt, er her også, vi snakker kort om den master i sundhedsfaglig uddannelse hun er ved at tage i Maastricht. Super spændende! Jeg kan tilfreds konstatere at Comwell i Middelfart har installeret adskillige filterkaffemaskiner frem for de sædvanlige store kaffeautomater. Det smager bedre, og der er ingen kø. Der er også vand med brus i hanerne, så alle mine basale behov er opfyldt.

09.30

Kristine Søgaard Dahl og Susanne Scheppan fra henholdsvis Yngre Læger og Overlægeforeningen byder velkommen. Det er den 8. årlige YL & OL uddannelseskonference. Susanne bemærker, at der altid sker det, når man har sagt, at man kan blive tilsendt slides efter oplægget, at alle lægger deres notesbog væk, læner sig tilbage i sædet og holder op med at høre efter. Og det sker selvom ingen nogensinde har sat sig ned, fredag aften efter en hård uge og åbnet et slide fra en tidligere konference. Hun fortæller videre, at en kollega havde for vane at lægge et “påskeæg” ind i sine delte slides hvor der stod, at hvis man havde fundet dette slide, så kunne man bare kigge forbi og fortælle det, så ville han forære vedkommende en flaske god chablis. Ingen var nogensinde kommet efter vinen. Sandt og sjovt. Hun slutter af med at forsikre os om, at vi bliver tilsendt slides efter præsentationerne.

09.45

Første forelæser bliver introduceret med et løfte om, at vi skal kigge i krystalkuglen og blive klogere på fremtiden. Henrik Good Hovgaard går på scenen. Henrik taler med en beroligende østjysk dialekt, og så er han den ene del af Universal Futurists som har specialiseret sig i foredrag, workshops og forløb som skal hjælpe deltagerne med at blive klar til fremtiden. Hans oplæg hedder Brug fremtiden til din fordel og han lover, med billedet af et spil kort på skærmen, at lære os om hvilke kort på hånden, vi har brug for, for at spille os gode i fremtiden.

09.55

Henrik er virkelig kommet godt fra start. Jeg har sjældent været til et bedre leveret oplæg. Og nu ved jeg jo godt, at det er det, manden lever af, men hold da op. En god, rolig tilstedeværelse på scenen, skarpe slides som underbygger klare pointer, jævnlige komiske indslag for at bryde informationen op. Der kan vi andre lære noget.

10.00

Den første trend, vi dykker ned i, er acceleration. Fremtiden kommer hurtigere og slår hårdere. Jeg tror, det er en trend, vi alle sammen har mærket. Verden har altid ændret sig, men det er ligesom om, det sker hurtigere end før. Henrik giver et bud på en egenskab som hjælper med at tackle forandringerne. Vi skal opsøge vores irritation. Når vi møder ændringer, skaber det friktion, som avler irritation. Kun ved at opsøge irritationen kan vi lære at møde forandringer med nysgerrighed, og bruge dem til vores fordel. Hvordan undgår vi så at blive irriterede? Tricket, lærer vi, er, at hver gang vi møder noget nyt, som udløser vores irritation, skal vi udbryde interessant! Eller Nådada! Vi råber det i kor, Nådada!, hele salen.

Figur med inspiration fra slides af Henrik Good Hovgaard

10.15

Nådada! kunne man få lyst til at sige. Mange læger er givetvis blevet mødt med antagelsen om, at lægegerningen er et kald. Men prøv at forestille dig et liv, hvor en karriere ikke behøvede at være et kald, men nærmere en mission, som kan gennemføres ligesom i et computerspil, inden man går videre til den næste. Det er ifølge Henrik en trend at holde øje med. Præmissen er, at i fremtiden ligger identiteten mindre i et erhverv, og mere i det at være hovedpersonen i en spændende fortælling, og vores uddannelser og jobs bliver opgaver på vejen derhen. Acceleration og længere tid på arbejdsmarkedet betyder, at vi kan nå mere end én karriere. Det betyder, at vi skal gå fra at se livsfaser som gradvist udfoldende, til mere hoppende eller cykliske. Det kommer til at kræve, at vi evner at tale om og navigere i de forskellige livsfaser. Og måske skal tænke mere i pauser undervejs end pension til slut.

10.30

Henrik snakker om et brud med den klassiske hierarkiske forestilling om en karriere. I et klassisk hierarki er der kun en vej - op. Trenden går mod en mere kompleks og organisk struktur, hvor din plads i hierarkiet tæller mindre end dine evner til at løse opgaven. I sådan en struktur bliver man ikke forfremmet op, man bliver forfremmet hen. 

10.45

Mens vi arbejder på at blive forfremmet hen, skal vi måske også vænne os til, at det klassiske CV ikke længere er nok. I den digitale tidsalder, hvor vores tilstedeværelse på sociale medier omslutter alt, vi laver, kan CV’et blive erstattet af vores eget personlige brand. En personlig identitet som bygges digitalt, og erstatter den klassiske oplistning af ansættelser og udgivelser. Og mens vi snakker om digitalt. Influencerbegrebet er blevet en integreret del af vores ordforråd. Og mens nogle måske stadig ryster lidt på hovedet over, at man kan leve af den form for online markedsføring, har influencers jo i den grad forstået, at de er brandet. De yngre generationer er vokset op med influencerbegrebet, og mange har erfaring og evner inden for området. De evner kan bruges på en arbejdsplads. Henrik kalder det “medarbejderinfluencer”, hvor man gennem sin person påvirker og leder sine kolleger.

11.00

Nu bliver det lidt langhåret. Henrik snakker om AI og second brain. Når vi har brugt årevis på at træne en AI til at handle, som vi ville gøre, så kan AI’en måske blive et aktiv, som vi kan låne ud, så den kan tjene penge mens vi holder fri. Derfor er der også brug for databeskyttelse, så måske vi ikke kun har brug for et CPR-nummer, men også et CDR-nummer, så vores digitale identitet kan beskyttes som vores ejendom. Flere føler behov for at sige Nådada! rundt omkring i salen.

11.10

En velfortjent pause. Oplægget var fantastisk, inspirerende og veludført. Men uden kaffe duer helten ikke, så tid til at fylde op. Jeg finder Louise igen for at få lidt tips til masteruddannelsen i Maastricht. Jeg har planer om at starte på den næste forår.

11.30

Næste oplæg. Det må være svært at skulle på efter Henrik, men Anita Sørensen gør det  godt. Anita er UKO på Bispebjerg, og jeg har hørt rigtig meget godt om hendes tilgang til uddannelsesarbejdet på tværs af afdelingerne. Det bliver spændende at høre hendes take på Uddannelses- og karrierevejledning for de nye generationer, som er titlen på hendes oplæg.

11.35

Anita lægger ud med et Brinkmann citat. Generationsbegrebet savner empirisk belæg. Der er ingen videnskabelig evidens for, at forskellene inden for en generation er mindre end forskellene mellem generationer. Det er en myte, der desværre risikerer at fremmedgøre generationerne fra hinanden, når de fremstilles som adskilte lag oven på hinanden i historien. God start, ingen kan være uenige med Svend Brinkmann.

11.45

Grundlaget for vores nuværende struktur for uddannelses- og karrierevejledning er helt tilbage fra 1998, og strukturen er overordnet set nogenlunde den samme nu som dengang. Anita lægger vægt på, at uddannelsesplanen stadig er et af de vigtigste redskaber for at sikre uddannelseslægernes læring. Uddannelsesplanen er en af mine kæpheste, så jeg bliver glad over at blive bekræftet i vigtigheden.

11.55

Anita gennemgår nogle forskellige undersøgelser som omhandler yngre lægers oplevelser med at træde ind i lægerollen. Jeg bider mærke i et af studierne som Anita selv er medforfatter på. Studiet undersøger faktorer for et vellykket samarbejde mellem yngre læger og deres hovedvejleder. Jeg tænker, jeg skal sende studiet videre til vores hovedvejledere hjemme på afdelingen.

12.00

Gruppearbejde ved bordene. Hvert bord har fået et emne som for eksempel introduktionsprogram, uddannelsesplan og hovedvejledning. Vi starter med først at reflektere alene, så med sidemanden, så med hele bordet. En observation, jeg har gjort mig, er, at møder og forelæsninger i uddannelsesregi adskiller sig fra samme inden for de medicinske selskaber ved, at der altid er sat ganske meget tid af til øvelser, gruppearbejde og refleksion. Det hænger naturligvis nok sammen med at mange af emnerne inden for uddannelse er lidt mere flydende, kontekstuelle og værdibaserede end, lad os sige den nyeste pneumoni-guideline. Men jeg vil vove den påstand, at uddannelsesfolket generelt bare er bedre til deres didaktik, og at specialerne kan lære noget af denne anden og mere aktiverende måde at undervise på.

12.15

Anita slutter af med en række forslag, man kan overveje til sin egen afdeling. Vi skal blive endnu dygtigere til at give feedback, kompetencevurdere, og især at kombinere de to. Forventningsafstemning og gradvis introduktion til arbejdsopgaver er vigtig. Gode pointer.

12.30

Frokost. Jeg finder noget fisk i buffeten. Jeg spiser sammen med en af mine bord-kammarater fra salen. Hun er fra Estland, har taget en uddannelse i katastrofemedicin i Italien og speciallæge i anæstesi fra Danmark og UKYL på sin afdeling.

13.15

Godt mætte efter frokosten finder vi igen vores pladser, mens eftermiddagens program præsenteres. Jeg har sikret mig en kop kaffe på vej ind for at modvirke postprandial træthed.

13.30

Eftermiddagens første indslag er en duo af UAO og UKYL i skøn forening. Kirurgisk overlæge Lasse Bugge og Sara Finnbogasdottir, uddannelseslæge i akutmedicin, fortæller historien om, hvordan en nyuddannet læge med en vision, lykkedes med at overtale en kirurgisk afdeling til at betale for hendes masteruddannelse i lægelig uddannelse. Hvor der er vilje (og vision) er der vej.

13.45

Titlen for oplægget er “scor en fremtidig lægekollega” og handler om rekruttering og fastholdelse, men også en del om, hvordan det føles at være yngre læge. Det er et meget personligt oplæg, hvor Sara og Lasse fortæller ud fra deres egne oplevelser. 

14.00

Det handler om perspektiv, forstår jeg. Lasse og Sara tager en badebold op på scenen. Lasse holder den op foran sig, mellem ham og Sara og siger: “Lægelivet er hvidt og gult”. Sara, som kigger på badebolden fra den anden side, siger: “lægelivet er hvidt og rødt”. Det er en flot metafor for det fænomen, som vist nok kaldes curse of knowledge. Lægelivet opleves anderledes, når man HAR gennemlevet det. Den pensionsmodne overlæge, som tænker tilbage, vil ikke kunne sætte sig ind i, hvordan det føles, når man lige er startet ud, fordi man har været det hele igennem, og er lykkedes med det. Jeg skriver en mental note til mig selv om at huske på badebolden, når jeg kommer hjem.

Billede af Ed Robertson, fra Unsplash

14.30

Dagens sidste pause. Kan vist snart ikke tåle mere kaffe, men giver det et skud alligevel med endnu en kop.

14.50

Dagens sidste taler er ingen ringere end vores blogkonkurrent fra yngrelaegeliv.dk! Spøg til side. Bortset fra, at vi begge har en blog, tåler Bedre læring for læger ingen sammenligning med Marie Bendix Simonsen som er indehaver af den succesfulde instagramprofil @yngrelaegeliv. 

15.00

Med 11,5 tusind følgere på instagram har Marie en unik indsigt i, hvad der rør sig hos yngre læger i Danmark. Vi bliver introduceret for “panelet”. Det er 2384 læger og medicinstuderende, der har svaret på spørgsmål på @yngrelaegeliv. Imponerende.

15.15

Gennem panelet får vi indblik i de unge lægers drømme og ønsker til et arbejdsliv. Meningsfuldhed, work/life balance og plads til at være andet og mere end “bare” læge går igen. De ønsker at have stærke relationer både på og udenfor arbejdspladsen. De er bekymrede for accelerationen af vores arbejdsdage, for ansvaret, for om deres kompetencer slår til, og for den rigiditet, som kendetegner livet som læge, og som står i modsætning til tidens trends og ønsker om balance og fleksibilitet. Det er bekymrende, at selvom mange finder livet som læge meningsfyldt, har en stor del af panelet overvejet at søge en anden karriere.

15.30

Marie har nogle forslag. Vi kan gøre nattevagter kortere, enkelte specialer måske 3-skiftet vagt. Nat kan tælle tungere i timeregnskabet. Vi kan lave “flex-kontoer” hvor overarbejde kan afspadseres, når det passer og ikke kun inden for samme normperiode. Vi kan give uddannelseslæger administrationstid til at ordne alle de ting, som ikke er indeholdt i almindelig arbejdstid, herunder læsning, opfølgning, forfølgelse af interesser.

15.45

Dagen er slut. Med fyldt hoved sætter jeg mig ind i bilen og sætter retningen mod Nordsjælland. Jeg bruger køretiden til at tænke dagen igennem og forsøge at genkalde mig de vigtigste pointer. Konferencer som denne er vigtig inspiration, men hvis man glemmer det hele igen, er vi jo lige vidt. Jeg er imponeret over dagens program, gode og veloplagte oplægsholdere. Jeg håber at få plads på næste års konference igen.

P.S. Jeg har åbnet alle slides. Der var ingen invitation til at komme forbi efter en flaske god Chablis.

Referencer og inspiration