Jobjagten som yngre læge i 2025

Den seneste tid har der været en stor stigning i antallet af ansøgere til samtlige introduktionsstillinger. Vi hører det i krogene, og der bliver skrevet om det i medierne. Der bliver foreslået, at man skal søge bredt både geografisk og specialemæssigt. Men hvad gør man, hvis man alligevel er en af de yngre læger, der lige nu har svært ved at få et job? I det følgende vil vi forsøge at give vores bedste råd og tips til at komme videre i jobjagten.

Skrevet af Lene Lund Andersen

Billede af Andrea Leopardi fra Unsplash

Ugeskrift for Læger har det seneste stykke tid udgivet flere artikler (se kilder) om netop denne udfordring. Som udgangspunkt menes det at være et strukturelt problem. Der bliver uddannet flere kandidater, end der er stillinger til, og formentlig derfor flere ansøgere til de stillinger, der bliver opslået. En medvirkende faktor kan være, at yngre læger i de her år afprøver flere forskellige specialer, og dermed tager flere introduktionsstillinger, end man gjorde for bare få år siden, hvor 4-, 5- og 6 års-reglen var en faktor. Der er samtidig ansættelsesstop flere steder, og derfor færre tilgængelige uklassificerede stillinger. Det underliggende strukturelle problem, løser vi ikke med dette indlæg. Vi vil endda understrege, at vi finder problemet dybt bekymrende, og håber på en snarlig og holdbar løsning. Men mens vi venter på løsningen, vil vi give vores bedste bud på og råd til, hvad man selv kan gøre i jagten på en introduktionsstilling.

Alle har en plan

Mike Tyson er kendt for citatet: “Alle har en plan, indtil de bliver slået i ansigtet”. I en virkelighed hvor der er flere ansøgere end introstillinger, skal vi vænne os til tanken om, at vores planer hurtigt kan blive udfordret af manglende tilgængelighed. Det understreger vigtigheden af at have både en plan A, B og C. Som yngre læge kan ens erfaring og kendskab til specialerne være begrænset, og det kan derfor være svært at beslutte, hvad man skal arbejde hen imod.

Et rigtigt godt udgangspunkt for den videre jobsøgning er Lægeforeningens redskab: Karriereværket (se kilder), hvor man vejledes i at overveje lægelivets mange aspekter. Se i øvrigt vores tidligere blogindlæg om karrierevejledning og specialevalg.

Uklassificeret stilling, sideuddannelse og opsøgende arbejde

Som mange sikkert allerede gør, så kan det være værd at overveje, hvilke alternative specialer, der kunne være interessante for én at arbejde indenfor. Enten for at afsøge forskellige muligheder af lægearbejdet eller som en måde at opkvalificere sig på til det speciale, man drømmer om. Mange specialer kræver sideuddannelse, inden man kan få en hoveduddannelse, og det kan derfor være værd at overveje at gøre dette fra start.

Uklassificerede stillinger tæller også i regnskabet om erfaring, og kan være en måde at komme ind i et speciale, fx hvis man er villig til at arbejde i yderområder, hvor der ofte kan være et større behov for læger. Jeg fik for eksempel afslag på de første mange introstillinger jeg søgte, men lykkedes med at få en uklassificeret stilling på gyn-obs afdeling i Slagelse. Det var medvirkende til, at jeg lidt senere kunne få en introduktionsstilling i Holbæk.

Hvis der ikke er opslåede stillinger, må man lave opsøgende arbejde. Man kan skrive uopfordret til afdelinger og forhøre, om de mangler læger. Derudover kan man aftale en fokusdag eller skrive og spørge, om man må komme og følge med en dag. Det er måder at vise engagement og selv få mulighed for at se og mærke afdelingen. Det kan også være, at afdelingen du havde din KBU på, kan bruge dig i en uklassificeret stilling. Forbered dig på mange afslag, uklassificerede stillinger hænger ikke på træerne, men hvo intet vover…

Optimer dit CV

Hvis du søger stillinger i flere forskellige specialer, så sørg for at tilpasse dit CV og din ansøgning til det enkelte speciale. Personligt har jeg tre forskellige CV skabeloner, som gør det nemt, når jeg skal søge nye jobs. Jeg har et inddelt efter de syv lægeroller og et kronologisk til mit ”favorit” speciale, og så et mere generelt til andre specialer. Herunder er der desuden nogle af de ting, vi synes, gør et CV let læseligt (som er vigtigt for den, der skal læse mange CV’er). 

• Inddel dit CV efter de syv lægeroller, så det bliver mere åbenlyst for læseren, hvad du har på de forskellige roller.
• Læs specialets “faglige profil” (disse findes på videreuddannelseswebsider). Den faglige profil kan give et indblik i, hvad specialet vægter højt, og give eksempler på, hvad der kan puttes ind under de forskellige roller.   
• Fjern ikke-relevante ting fra dit CV, fx hvor du har gået i gymnasiet/folkeskolen, eller hvilke fritidsjobs du havde før medicinstudiet (medmindre der er en vigtig pointe i, at det står der).
• Overvej at opdele ansættelser og ekstracurriculære aktiviteter i postgraduate og prægraduate for at give et bedre overblik. 
• Hav det nyeste først, dvs. nyeste ansættelse øverst i rækken af ansættelser.
• Skriv præcise tidsangivelser på ansættelser og ekstracurriculære aktiviteter.
• Forklar “huller” i dit CV, fx barsel, orlov eller en periode på dagpenge. 
• Optimer layoutet på dit CV, så det bliver overskueligt og let at skimme.
• Vi anbefaler at have et billede på dit CV.
  
  

Personligt har jeg i slutningen af mit CV nogle korte ”fun facts” om mig selv som en måde at vise, hvilke værdier jeg har både personligt og professionelt (et tip, jeg fik på et KBU kursus).

Optimer din motiverede ansøgning

I forhold til den motiverede ansøgning er der også nogle ting, man kan overveje: 

• Gør ansøgningen personlig til den enkelte afdeling ved at skrive afdelingens navn og søgte stilling øverst i ansøgningen.
• Læs ansøgningen igennem for stavefejl. Det lyder elementært, men stavefejl forekommer oftere end man skulle tro.
• Hvis du bruger en motiveret ansøgning fra tidligere, så læs igennem og sørg for at tingene stemmer i forhold til tid, og hvor du arbejder nu.
• Skriv max 1 side og lad være at ændre marginen for at få mere plads. Slet hellere nogle af de mindre væsentlige ting.
• Forhold dig til jobopslaget og forsøg at tilpasse din ansøgning til den enkelte afdeling.
• Undgå at ”remse” dit CV op i den motiverede ansøgning. Skriv hellere hvad du har lært af de ting, du har gjort, og hvordan du kan bruge disse erfaringer i dit forhåbentligt nye job. 
• Skriv i ansøgningen, hvad du særligt kan bidrage med til afdelingen baseret på dine erfaringer. 
  
  

Vær opmærksom på, at der kan være specialespecifikke krav og undtagelser, som går imod de råd, vi har givet i det ovenstående. For eksempel ved vi, at nogle specialer/afdelinger arbejder for at anonymisere ansøgninger, så ansøgninger eller CV med billede sorteres fra. Derfor - læs jobopslaget omhyggeligt.

Frivilligt arbejde, fagligt relevante kurser og de lægevidenskabelige selskaber

Hvis du har et særligt speciale, du gerne vil arbejde indenfor, bør du fokusere dine ekstracurriculære aktiviteter omkring dette. Det kan være at lave frivilligt arbejde, der relaterer sig til specialet.

Du kan blive medlem af det lægevidenskabelige selskabs yngre læge forening, der er indenfor næsten alle specialerne. Disse foreninger afholder ofte kurser, der giver både faglig viden, og er en mulighed for at netværke.

De lægevidenskabelige selskaber afholder ofte årsmøder, hvor man har mulighed for at vise engagement i specialet ved at deltage, og det er endnu en mulighed for at netværke og få flere bekendtskaber inden for specialet.

Yngre Læger kurser og Lægeforeningens mentorordning

Hvis du er medlem af Yngre Læger, afholdes der kurser i ”Karriere og arbejdsliv” og ”Jobsøgning”.

Desuden kan man som medlem af Lægeforeningen få en mentor, enten et kortvarigt mentorforløb eller et længerevarende. Dette kan være en hjælp, hvis man også er uafklaret omkring i hvilken retning ens lægeliv skal bevæge sig, eller som inspiration til, hvordan man kommer videre i sit lægeliv.

Hvad er "dit brand"

En af de trends som formentligt kommer til at præge rekruttering i stigende grad i fremtiden er, at det personlige “brand” kommer til at betyde mere. Det er ikke overraskende i et hyperindividualiseret samfund præget af sociale medier, at det at kunne fortælle sin historie godt bliver en faktor for, hvem der træder frem i mængden. Du kan ride på forkanten af bølgen ved at gøre dig tanker om dit “brand", altså hvad er netop du for en læge, hvilke værdier har du, og hvad finder du vigtigt. 

Hvad går du særligt op i? Hvordan kan du styrke dit brand gennem kurser eller frivilligt arbejde? Hvad er det for en historie du vil fortælle? Det kan give et mere klart billede af, hvad netop du gerne vil og kan bidrage med til en afdeling.

Pas lidt på med Chat-GPT

Chat-GPT er et fascinerende værktøj som kan utroligt meget. Heriblandt at skrive din næste jobansøgning. Det er en sjov tanke, at chat-GPT på nogle områder kan være med til at udligne forskellene mellem ansøgere, og hjælpe dem på vej som ikke finder det naturligt at skrive en ansøgning.

Vi har eksperimenteret lidt med chat-GPT, og erfaringerne er, at den gør det meget godt, men at den falder igennem enkelte steder. I dansk kontekst kommer chat-GPT ofte til at virke formel og lidt omstændig. Derudover melder spørgsmålet sig, om det moralske i at lade en anden skrive ens ansøgning.

Vores råd er, at hvis du bruger chat-GPT, så brug den til feedback på din ansøgning snarere end at lade den skrive ansøgningen for dig.

Held og lykke med jobjagten

Vi ved selvfølgelig godt, at dette indlæg ikke ændrer på, at der er et strukturelt problem, som gør det vanskeligt at finde et job som yngre læge for tiden.

Vi håber alligevel, at ovenstående kan inspirere til, hvad man selv kan forsøge at gøre. Og hvis du er så heldig at blive inviteret til en jobsamtale, så læs videre i vores blogindlæg med gode råd til ansættelsessamtalen.

Kilder