Bedre læring for læger

At være hovedvejleder for en uddannelseslæge er en vigtig rolle. Den omfatter ansvaret for at følge uddannelseslægens kompetenceudvikling, afholde vejledermøder samt at have øje for uddannelseslægens trivsel og udvikling i afdelingen. Hvis du skal til at være hovedvejleder for første gang, eller ønsker inspiration til rollen, så læs med herunder. 

I Februar blev Overlægeforeningens og Yngre Lægers årlige uddannelseskonference afholdt i Middelfart med emnet Den nye lægegeneration, hvor jeg var med. Læs med her, hvor vi skal høre om trends og fremtiden, vejledning af en ny generation, badebolde og instagrammere.

Dette er fjerde indlæg i miniserien om feedback. I dette indlæg vil vi prøve at give nogle bud på, hvordan man kan præge det miljø, man er en del af på en afdeling, så flere giver mere og bedre feedback.

Den seneste tid har der været en stor stigning i antallet af ansøgere til samtlige introduktionsstillinger. Vi hører det i krogene, og der bliver skrevet om det i medierne. Der bliver foreslået, at man skal søge bredt både geografisk og specialemæssigt. Men hvad gør man, hvis man alligevel er en af de yngre læger, der lige nu har svært ved at få et job? I det følgende vil vi forsøge at give vores bedste råd og tips til at komme videre i jobjagten.

I dette tredje indlæg i miniserien om feedback, skal vi se på kunsten at modtage og bruge feedback. Hvilke følelser og reaktioner, der kan gøre feedback svært at modtage, og hvad vi kan gøre for at få mest muligt ud af den feedback, vi får.

Uddannelsesplanen er skrevet. Du har brugt SMART til at lave konkrete og tidsspecifikke læringsmål. Nu mangler du bare at føre den ud i livet, men hvordan gøres det egentlig bedst? Og hvordan kan du som daglig klinisk vejleder facilitere en læringsform, der stimulerer dybdelæring samtidig med, at du bliver afbrudt mindre og derved forebygger supervisionstræthed? Det har vores kollega, Louise Inkeri Hennings, speciallæge i gynækologi og obstetrik, et bud på. 

I dette andet indlæg om feedback, ser vi på, hvordan man giver god og brugbar feedback. Som beskrevet i “Feedback 1 - en introduktion til feedback” er feedback nødvendig for, at vi udvikler os som læger, men det kan være en svær størrelse. Derfor vil vi i dette indlæg introducere nogle håndgribelige metoder til at give feedback.

Feedback er vigtigt, og vi ved, at vi som læger skal være dygtige til at give feedback. Samtidig bliver der ikke brugt ret meget tid på at uddanne os i at give feedback. Hvis du vil lære mere om feedback, så læs med i dette første indlæg i en lille serie om feedback, hvor vi skal se på nogle generelle betragtninger om emnet. De følgende indlæg kommer til at handle om henholdsvis at give og modtage feedback. 

For nylig havde min afdeling inspektorbesøg for første gang i mange år. Det var første gang jeg selv og min nære kollega (afdelingens ledende UAO) deltog i et inspektorbesøg. Efter besøget har jeg reflekteret over oplevelsen, og hvad vi måske alle kan lære af et inspektorbesøg.

Står du overfor din første jobsamtale som læge efter din KBU? Eller skal du til HU samtale lige om lidt? Vi har forsøgt at samle nogle gode råd og anbefalinger til, hvordan du kan forberede dig til din næste jobsamtale.

Som uddannelseslæge har man en hovedvejleder, der, sammen med uddannelseslægen, har hovedansvaret for, at uddannelsesforløbet gennemføres. I hverdagen er det dog ikke givet, at man har særligt meget arbejdstid med sin hovedvejleder. Her er det ofte andre læger fra afdelingen, der giver vejledning, supervision og feedback som en del af deres arbejdsdag. Denne uformelle rolle kaldes klinisk vejleder eller daglig klinisk vejleder. I indlægget herunder vil vi gennemgå, hvad rollen som klinisk vejleder indebærer, og hvordan man som uddannelseslæge bedst udnytter muligheden for kliniske vejledning.

Har du styr hvordan organisationen omkring din lægelige uddannelse er bygget op? Hvem udarbejder målbeskrivelser, uddannelsesprogrammer, godkender dine kompetencer, fører tilsyn med afdelingernes uddannelsesmiljø og så videre? Og hvad er egentlig en PKL eller en inspektor? Hvorfor er det overhovedet relevant at vide noget om, og hvilke niveauer kan man selv påvirke med sit engagement?